Denne teknik til skift af garnnøgle gør livet meget lettere, især når man strikker af et tykt garn, hvor indsyede ender kan fylde ganske meget, og sagtens kan ses.
Her har jeg vist hvordan man gør med Rauma Vams, som er et tykt, 2-trådet garn af ren uld. Det filter rigtig godt. Man kan kun bruge splejsning til skift af garnnøgle når man strikker af et garn af ren uld, som filter godt. Det duer altså ikke med superwash eller blandingsgarner.
Her er de to garnender, som jeg gerne vil føje sammen. Det er let at se, at garnet er 2-trådet:
Før jeg splejser enderne sammen fjerner jeg den ene tråd i hver ende, så der er et entrådet overhæng på 2-3 cm. Så bliver sammenføjningen af samme tykkelse som resten af garnet, så den bliver helt usynlig når den er strikket:
Så holder jeg garnenderne på håndfladen:
På dette tidspunkt fugter man de overlappende garnender lidt. Man kan dyppe fingrene i vand, eller man kan lige spytte på dem. Teknikken kaldes også spytsplejsning, og nogle påstår, at enzymerne i spyt ligefrem skulle hjælpe med at føje ulden sammen. Det giver ikke meget mening, for spyt indeholder mig bekendt ikke enzymer, der virker på protein, som uld jo består af. Men spyt er godt hvis man er doven og sidder godt i sin bløde stol lige når man når til enden af nøglet.
Når garnenderne er fugtet lægger man den anden hånd ovenpå og ruller garnenderne med en bevægelse der er vinkelret på garnet. Det må gerne blive varmt mellem håndfladerne, for kombinationen af varme og fugt får filtningen til at ske. Resultatet:
Fibrene er filtet sammen, og de to garnender er splejset sammen. Jeg plejer at give et lille træk for at se, at sammenføjningen er stærk nok. Hvis ikke filter jeg den lidt mere.
Splejsning er en rigtig nyttig teknik, når man strikker af rigtig uld. Jeg forestiller mig, at det er en meget gammel teknik, som går længere tilbage end selve strikketeknikken. Splejsning er nemlig også helt uundværlig til nålbinding, hvor man hele tiden skal sætte nye ender til. Fortidens uldgarn har jo også været noget der filtede godt. Og så har det nok været meget oplagt at splejse enderne, når man selv havde spundet garnet, og derfor tænkte på det som en masse der kunne formes efter behag.
Se mere Rauma Vams?
