Udgivet i Skriv en kommentar

Tyske vendepinde

Vendepinde er en virkelig smart teknik til formgivning af strik, og der findes mange forskellige måde at strikke vendepindene på. Mange af dem er lidt besværlige, og nogle giver endda et lille hul der hvor man vender. Min yndlingsteknik er tyske vendepinde (German short rows) for vendepindene er lette at strikke og giver et pænt/næsten usynligt resultat.

Her viser jeg hvordan man laver vendepinde i glatstrik. Strikketøjet jeg bruger er en stribet udgave af mit mønster Cook a wolf, som jeg arbejder på at få færdigt. I den trøje bruger jeg vendepindene til at formgive skulderen, så den har en lille hældning der gør pasformen bedre.

Når man har strikket på retsiden

Her viser jeg hvordan man gør når man har strikket på retsiden. Idet man når det maskeantal mønsteret siger vender man strikketøjet, så vrangsiden vender fremad.

Man laver nu en vendemaske ved at tage den første maske vrang løs af med garnet foran arbejdet. Garnet trækkes så op over pinden, så maskens to ben bliver trukket lange. Derefter strikker man vrang hen ad pinden:

Når man har strikket på vrangsiden

Man gør dybest set det samme når man har strikket på vrangsiden. Man vender arbejdet så retsiden vender fremad, laver vendemasken ved at tage den første maske vrang løs af med garnet foran pinden og trækker garnet op over pinden. Derefter strikker man ret hen ad pinden:

I begge tilfælde har man nu en vendemaske på pinden. Den er fordoblet, men skal strikkes som en maske når man strikker hen over alle maskerne på pinden.

Strik en vendemaske på retsiden

Når man til en vendemaske på retsiden, ser det sådan her ud. I videoen her strikker jeg to almindelige masker, så når jeg til vendemasken, som jeg strikker som en maske, og derefter strikker jeg to almindelige masker:

Og tilsvarende når man skal strikke en vendemaske på vrangsiden. I videoen her strikker jeg to almindelige masker, så når jeg til vendemasken, som jeg strikker som en maske, og derefter strikker jeg to almindelige masker:

Og sådan ser skulderen ud efter den er lukket af med en 3-pindeaflukning – man kan lige skimte at striberne smaller lidt til, og mere skal der ikke til for at forbedre pasformen:

Udgivet i Skriv en kommentar

En dekorativ ribkant

Jeg er i gang med at skrive et mønster til en simpel sweater, som har en helt simpel facon og en strikkefasthed på 18 m / 10 cm. Den kommer til at hedde Cook a Wolf, og mønster og forklaring på navnet kommer senere.

Jeg strikker sædvaneligvis flere versioner når jeg skriver et mønster, og til en af versionerne bruger jeg en dekorativ ribkant, som en kombination af helt almindelig rib og en zig-zag ribkant fra Barbara Walkers Treasury of Knitting Patterns. Walker kalder denne rib for “rick rack rib”.

Her er det nederste af min sweater med den dekorative rib. Med almindelig rib plejer jeg altid at bruge et maskeantal til kanten som er 10% lavere end maskeantallet til kroppen. Med denne dekorative rib bruger jeg samme maskeantal, for rick rack maskerne bliver krydset hele tiden, og det trækker ribkanten sammen.

Rick rack maskerne er i princippet en mini-snoning, så zigzag-udseendet kommer af at maskerne bytter plads. Der er kun to forskellige omgange, og de er lidt svære at forklare, så jeg har vist dem i videoer her nedenfor. De er vist på den måde man skal strikke dem når man strikker rundt. I videoerne herunder viser jeg kun de specielle masker, som i billedet ovenover har vrang, ret, vrang imellem sig.

Omgang 1: strik anden maske ret igennem maskens bagerste lænke, og strik derefter den første maske almindeligt:

Omgang 2: strik den anden maske på forsiden, og strik derefter den første maske almindeligt:

Det kan være lidt svært at få fat igennem anden maskes forside, så jeg holder fast på de to masker fra bagsiden, så synes jeg det er nemmere.

De to omgange gentages.

Udgivet i Skriv en kommentar

Midlertidig opslagning

Midlertidig opslagning er en af de strikketeknikker, jeg bruger rigtig ofte. Det er en opslagning, som man fjerner igen senere, så man får frie masker frem. Jeg kan finde på at lave en midlertidig opslagning inde midt i en glatstrikket sweater, hvis jeg ikke ved endnu hvor lang den skal være. Eller hvis jeg ikke ved om jeg har nok garn. Den er også rigtig god at lave i stedet for en kant eller anden blivende opslagning når man strikker trøjer – både oppefra og nedefra. Man kan nemlig få kanterne til at ligge perfekt i forhold til resten af arbejdet, når man laver dem til sidst. Og hvis alle kanter på et arbejde er slået af med samme metode, så er de jo også helt ens. Ved at bruge midlertidige opslagninger kan man altså hæve sit strik et teknisk niveau.

Der findes flere metoder til midlertidig opslagning, men jeg vil her vise den, jeg synes er nemmest. I denne metode hækler man de midlertidige masker rundt om strikkepinden. Her nedenfor viser jeg både metoden for venstrehåndede (til venstre) og for højrehåndede (til højre). Jeg er selv venstrehåndet, og ved at det ikke nytter noget at se på højrehånds-billeder, som man så lige skal spejle i hovedet samtidig med at man skal lære noget nyt! Højrehåndsbillederne er lavet ved at spejle fotografierne.

Brug et andet garn end det der strikkes i – et glat bomuldsgarn er perfekt. Brug en hæklenål med ca. samme størrelse som strikkepinden. Lav en almindelig begyndelsesløkke til hækling:

Strikkepinden lægges nedenunder hæklenålen så enden der går til garnnøglet hænger ned over strikkepinden:

Garnet vikles nu op på bagsiden af strikkepinden og ind over hæklenålen:

Træk garnet igennem den løkke der allerede var på hæklenålen – du har nu 1 maske på din strikkepind:

Fortsæt på samme måde – for hver maske kommer garnet ned over strikkepindens forside, tilbage over dens underside, over hæklenålen, og træk igennem:

Når du har det ønskede maskeantal klippes garnet over. Arbejdet er nu ens for venstre- og højrehåndede fremefter. Den klippede ende er til højre på dette billede :

Bind det rigtige garn fast i højre side. Jeg binder en helt almindelig knude og strikker så de midlertidige masker:

Senere kommer man så tilbage og fjerner det hvide garn. Knuden bindes op, og man kan sætte maskerne på pinden en for en idet man trevler det hvide af. Her har jeg en kort ende af det lilla garn, men man kan også efterlade en længere ende i begyndelsen, så man har en lille længde garn til at strikke videre med, inden der sættes mere til.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skoleopslagning

Skoleopslagning adskiller sig fra en krydsopslagning ved, at man slår masker op til højre for eksisterende masker eller for en startløkke. Jeg har lært denne opslagning at kende under navnet skoleopslagning, men den kan også kaldes strikkeopslagning. “Femina”, som er en husmor-håndbog udgivet i 1951, omtaler strikkeopslagningen som at “strikke de nye masker op”. Det er en fin betegnelse, for det er netop hvad man gør. Femina bruger opslagningen i konstruktionen af et knaphul, men strikkeopslagningen er også nyttig indenfor modulstrikning.

Jeg viser her strikkeopslagning til højre for et stykke der allerede er strikket. Man vender arbejdet som om man skulle til at strikke hen over:

Først strikkes en maske, helt som man plejer:

Venstre pind sættes ind i den strikkede maske bagfra. Man kan også tænke på denne bevægelse som at den strikkede maske sættes drejet tilbage på venstre pind:

Højre pind giver slip, og der er nu slået en maske op:

For at slå flere masker op gentager man, hver gang strikkes der ind i den maske der lige er slået op.

Udgivet i Skriv en kommentar

Splejsning af garn

Denne teknik til skift af garnnøgle gør livet meget lettere, især når man strikker af et tykt garn, hvor indsyede ender kan fylde ganske meget, og sagtens kan ses.

Her har jeg vist hvordan man gør med Rauma Vams, som er et tykt, 2-trådet garn af ren uld. Det filter rigtig godt. Man kan kun bruge splejsning til skift af garnnøgle når man strikker af et garn af ren uld, som filter godt. Det duer altså ikke med superwash eller blandingsgarner.

Her er de to garnender, som jeg gerne vil føje sammen. Det er let at se, at garnet er 2-trådet:

Før jeg splejser enderne sammen fjerner jeg den ene tråd i hver ende, så der er et entrådet overhæng på 2-3 cm. Så bliver sammenføjningen af samme tykkelse som resten af garnet, så den bliver helt usynlig når den er strikket:

Så holder jeg garnenderne på håndfladen:

På dette tidspunkt fugter man de overlappende garnender lidt. Man kan dyppe fingrene i vand, eller man kan lige spytte på dem. Teknikken kaldes også spytsplejsning, og nogle påstår, at enzymerne i spyt ligefrem skulle hjælpe med at føje ulden sammen. Det giver ikke meget mening, for spyt indeholder mig bekendt ikke enzymer, der virker på protein, som uld jo består af. Men spyt er godt hvis man er doven og sidder godt i sin bløde stol lige når man når til enden af nøglet.

Når garnenderne er fugtet lægger man den anden hånd ovenpå og ruller garnenderne med en bevægelse der er vinkelret på garnet. Det må gerne blive varmt mellem håndfladerne, for kombinationen af varme og fugt får filtningen til at ske. Resultatet:

Fibrene er filtet sammen, og de to garnender er splejset sammen. Jeg plejer at give et lille træk for at se, at sammenføjningen er stærk nok. Hvis ikke filter jeg den lidt mere.

Splejsning er en rigtig nyttig teknik, når man strikker af rigtig uld. Jeg forestiller mig, at det er en meget gammel teknik, som går længere tilbage end selve strikketeknikken. Splejsning er nemlig også helt uundværlig til nålbinding, hvor man hele tiden skal sætte nye ender til. Fortidens uldgarn har jo også været noget der filtede godt. Og så har det nok været meget oplagt at splejse enderne, når man selv havde spundet garnet, og derfor tænkte på det som en masse der kunne formes efter behag.

Se mere Rauma Vams?

Udgivet i Skriv en kommentar

AC-udtagning

Denne udtagning bruges i mit mønster Madrigal, men vil også være nyttig i anden farvestrik hvor den kan passes ind. Jeg har kaldt den en AC-udtagning fordi mønsterfarverne i Madrigal-mønsteret hedder A, B, C og D, og det er A og C der er i brug på udtagningsrunden. A er marineblå og C er pink, og der strikkes med C som dominant.

AC-udtagningen laves ved at strikke 2 masker i en, først med den ikke-dominante farve A (billede 1), så med den dominante farve C (billede 2).

Her er der strikket AC-udtagninger i de to sidste masker på pinden:

Når man kommer til maskerne på næste runde, så strikker man dem bare enkeltvis i den rækkefølge man kommer til dem. Udtagningen bliver ganske svær at få øje på, på billedet herunder peger pilene på et par AC-udtagninger

Udgivet i 1 kommentar

Memory vest & 3-pindeaflukning

Jeg har i lang tid arbejdet på at lave en moderne version af en lille barnevest, min mormor lavede engang i den første halvdel af 70’erne.

Min mormor, født som Judith Harvest i Aalborg i 1908, er på mange måder min indgang til historisk strik. Selv om hun døde da jeg var helt lille, så er jeg vokset op med hendes strik. Og så har min mor selvfølgelig lært mig alt det indenfor strik, som min hendes mor lærte hende. Jeg er i gang med at grave i hendes strik og hendes historie, så jeg kan godt love, at det ikke er sidste gang hun bliver nævnt her på siden.

Den lille vest har jeg faktisk lavet flere versioner af, den første i 2014, hvor dette billede er taget:

Barnevesten fra første halvdel af 70’erne. Judith Harvests original til højre og min mere afdæmpede første version til venstre.

Nu er jeg vendt tilbage til mine noter, og arbejder vesten igennem så det kan blive til et rigtigt mønster. Jeg har tænkt mig at udgive det som “Memory Vest”, og denne gang laver jeg det til et voksenmønster.

Originalens farver er både krasse og ukoordinerede, og det er ikke nogen kritik. Tværtimod, så viser de at min mormor sikkert bare greb ned i restekurven og strikkede med det der kom op – sådan næsten… Mønstermæssigt planlagde hun ikke på forhånd. Prøv at se det store rød-gule mønsterbånd på den øverste del af originalen. Det er ikke centreret om V-udskæringen, sådan går det når man bare strikker derudaf. Hun har nok tænkt, at det var fint nok.

Min første voksenversion har jeg holdt i kolde aqua farver og med lysegrå baggrund, og jeg strikker i Rauma Finull

Og så når jeg endelig frem til det, jeg egentlig ville vise i dette indlæg, nemlig hvordan jeg lukker skuldersømmene med en 3-pindeaflukning. Det er dybest set bare en variant af den almindelige aflukning – den hvor man strikker 2 masker og løfter den første over den sidste, strikker en, løfter over osv.

I 3-pindeaflukningen strikker man 2 masker sammen fra 2 pinde hver gang man i en almindelig aflukning bare strikker en. På den måde kan man med en 3-pindeaflukning strikke to stykker sammen så det bliver stærkt og en lille smule elastisk, perfekt til en skuldersøm.

Når hele kroppen er strikket færdig vender jeg strikketøjet med vrangen ud. Her holder jeg maskerne til en af skuldrene, maskerne fra for og bag er på hver deres pind (eller her, hver sin ende af en rundpind)

Nu tager man en trejde pind og sætter ind gennem en maske fra hver af de to pinde – altså forreste maske på den forreste pind og forreste maske på den bagerste pind

Og strikker de to masker sammen med en retmaske

Det gentages for de næste to masker, så man nu har to sammenstrikkede masker på pinden

Ligesom i en almindelig aflukning, så løfter man nu den bagerste (først strikkede) maske over den forreste

En maske er nu slået af. Så strikker man de to næste sammen

Og løft den forrige maske over. Man bliver nu bare ved med at strikke to sammen og løfte den forrige over, indtil der ikke er flere masker

Så brydes garnet, enden trækkes igennem og aflukningen er færdig.

I min blåmønstrede Memory Vest var det tilfældigvis ensfarvede masker, der skulle lukkes af til skuldersømme. Hvis det er farvestrikkede pinde, der skal lukkes af, så bruger jeg de to farver. Jeg holder dem bare ligesom når jeg strikker farvestrik, så jeg kan lukke de parvise masker af med samme farve som de er strikket i. Garnet der bruges til 3-pindeaflukningen kan man nemlig godt se en lille smule på forsiden.

Udgivet i Skriv en kommentar

2-farverib

2-farverib er et klassisk element i Fair Isle farvestrik. Helt basalt er 2-farverib (på engelsk corrugated ribbing) et stykke rib, hvor ret- og vrangmaskerne er strikket i hver deres farve ved at bruge farvestrikning (også kaldet jacquardstrik).

Jeg har ledt i mine forskellige bøger om Shetlandsstrik for at prøve at finde ud af, hvornår 2-farveribben dukker op. Ingen af mine bøger siger dog noget specifikt om lige dette. I Alice Starmores “Book of Fair Isle Knitting” er der et billede af de tidligste kendte farvestrikkede huer, fra omkring 1850. De er dækket af OXO-mønstre, men ingen af dem har 2-farverib.

På det strikke-berømte maleri af Prinsen af Wales (den senere Edvard VIII), malet af John Lander i 1925 har prinsens trøje tydelige kanter af 2-farverib. Den har også OXO-mønstre, så tydelige at man nærmest kan strikke efter dem! Den golfspillende prins skal efter sigende have startet en hel mode ved at vise sig og endda blive malet i dette antræk (før var strikketrøjer fattige arbejdere og fiskeres tøj!) Men mere om det en anden gang – her bruger vi ham bare til at sige, at 2-farveribben tilsyneladende dukker op mellem 1850 og 1925.

Prinsen af Wales, den senere Edvard VIII, i sporty antræk og med sin yndlingshund på armen, John St Helier Lander, Public domain, via Wikimedia Commons

2-farverib er et virkelig pynteligt element, men har desværre hvad vi kunne kalde fundamentale strukturelle problemer. Modsat en rigtig rib, som er strikket i en farve, så er 2-farveribben nemlig slet ikke elastisk. Det kan man komme rundt om ved at:

vælge det samme maskeantal for 2-farveribben som for resten af trøjen.

Det er altså modsat en kombination af almindelig rib og glatstrikning, for eksempel, hvor min tommelfingerregel er:

10% færre masker til rib end til resten af trøjen.

Men et andet, og lidt værre problem med 2-farverib er, at den er strammere end en almindelig opslagning. Hvis man bruger en almindelig opslagning (krydsopslagning), og så strikker 2-farverib, så kommer opslagningen til at stritte ud, og ribben kommer aldrig til at ligge ordentligt flad. Løsningen på dette problem er at bruge en anden opslagning, og her er en gammel norsk opslagning (på engelsk kendt som “old Norwegian” eller “twisted German”) en god løsning.

Selv så jeg første gang denne opslagning da jeg sammen med Gerda, en frivillig som er i 80’erne, lærte flere flokke piger at strikke på Tekstilmuseet. Vi slog maskerne op for dem, for det er jo for meget at kapere, når man først lige skal lære at strikke dem. Da jeg kiggede på Gerdas hænder, kunne jeg bare se, at hendes “almindelige” opslagning var en anden end min! Efterfølgende er jeg kommet frem til, at hendes “almindelige” opslagning er den gamle norske, så den har åbenbart været praktiseret som “almindelig” opslagning her i Midtjylland.

Den gamle norske opslagning kan sagtens bruges der hvor man ellers ville bruge en almindelig opslagning, men den er altså specielt god til begyndelsen på en 2-farverib.

Her viser jeg, hvordan man laver en gammel norsk opslagning:

Til sidst vender jeg de opslåede masker rundt. På den side, som vender væk fra en selv mens man er i gang med at slå op, er der en række bump, som ligner bump af vrangmasker. Før jeg går i gang med at strikke 2-farverib, så vender jeg siden med bumpene fremad, så den bliver retsiden. Og så kommer det til at se sådan her ud:

Her har jeg brugt den allermest enkle 2-farverib til den nederste kant på en vest i mit eget mønster, Folkvang. Den er begyndt med en gammel norsk opslagning i hvid, og man kan lige skimte bumpene.

Mønsteret til Folkvang vesten kommer senere. Vesten på billedet ovenover var min prototype, og var næsten færdig da den kom ud for et uheld. Kort fortalt var vesten i en strikkepose i min bil sammen med en helt fyldt termokande med te, som væltede. Vesten opsugede al teen, og pletten dækker ca. halvdelen af vesten og kan ikke komme af! Så lige nu strikker jeg nogle andre ting, for lige at få katastrofen på afstand… men jeg vender tilbage til den når jeg finder den mentale styrke.

Udgivet i Skriv en kommentar

Begyndelsen på klippemaskerne

Klippemasker (eller det, som på engelsk kaldes en steek) er efter min mening helt uundværlige til farvestrikning (også kaldet jacquardstrik eller Fair Isle). Med klippemasker kan man strikke en hel vest, trøje eller cardigan rundt, og så klippe op til sidst. Man slipper for at strikke frem og tilbage, og det er en kæmpe gevinst. Det er ikke spor let at strikke farvestrikning fra vrangen, faktisk er det nærmest den eneste strikketeknik jeg selv undgår, for jeg kan ikke få det til at blive pænt!

Nogle er bange for at klippe deres strik op. Jeg elsker det! Det er ikke spor farligt, for når man bare bruger den rigtige type garn er der ikke nogen risiko for, at maskerne skrider.

Med den rigtige type mener jeg et Shetlandsgarn eller Rauma Finull, eller Retrofuturas egen 2-trådede lammeuld: garntyper med lidt modhager, som danner en sammenhængende struktur. Vil man alligevel klippe op i en egentlig uegnet garntype, så kan man dog bare sy to sømme på langs igennem klippemaskerne med symaskine og klippe imellem sømmene – så holder de fast på de opklippede ender, og det skrider heller ingen steder.

Her viser jeg, hvordan man slår op til klippemasker men en 2-farvet løkkeopslagning. Billederne her har jeg taget mens jeg strikkede en Folkvang vest (mønster kommer senere) hvor jeg først har strikket kroppen nedefra. Her har jeg gemt nogle masker under armen, og er klar til at slå klippemaskerne op:

Først slår jeg en sort maske op – det er ikke så vigtigt hvilken farve man starter med, jeg valgte den sorte for at få løkken på bagsiden så kort som muligt:

Så tager jeg det hvide garn hen over det sorte og slår en hvid maske op:

Tager igen det sorte garn hen over det hvide og slår en sort maske op:

Det hvide hen over det sorte og slår en hvid maske op:

Og så videre! Garnerne snos altså for hver maske, der slås op, og det stabiliserer den nederste kant. Her har jeg slået 8 klippemasker op, det er det antal jeg plejer at bruge:

Jeg plejer at sætte et par markører rundt om klippemaskerne. Ellers kan man godt blive forvirret over de mange farveskift senere, især hvis man skal lave indtagninger på hver side af klippemaskerne når man strikker videre: