Om Retrofutura

Retrofutura er lige så stille vokset frem fra mange års indgående studier af strik, strikketeknikker og strikningens historie.

Her på Retrofutura udgiver jeg mit eget design, som trækker på inspiration fra mange forskellige steder. Der er studiet af originale strikkede museumsgenstande, som er fantastisk spændende i sig selv, men også giver masser af designinspiration. Derudover bruger jeg fotografier og gamle mønstre og endelig inspiration der bare dukker op i mit hoved og vil ud gennem strikkepindene.

Desuden fører jeg kvalitetsgarner og tilhørende design, som jeg har udvalgt fordi jeg selv synes de er lækre, og fordi de føjer sig ind i strikkehistorien på en meningsfyldt måde. Jeg går efter garner af naturlige fibre, gerne nogle som er af klart defineret oprindelse som f. eks. Rauma, der er norsk uld spundet i Norge, og Marie Wallin, som er er engelsk uld spundet i England. Min yndlingsfiber er og bliver uld. Jo mere man studerer uld, jo mere imponeret bliver man over materialets egenskaber. Jeg elsker at strikke af uld, og jeg går i uld året rundt. Min egen smag går i retning af uld, der er så ubehandlet som overhovedet muligt, den må stadig gerne dufte af får.

Mange strikke-hilsener

Astrid

Praktisk

Retrofutura drives sammen med Midgaards Have, begge hjemmesider under Midgaards Haves CVR 39458764 af Astrid Colding Sivertsen, Askovvej 2, 6973 Ørnhøj. Jeg kan nemmest kontaktes på astrid@retrofutura.dk eller tlf 71781607. Læg venligst ikke beskeder på telefonsvareren, send meget hellere en mail. Vores handelsbetingelser findes her.