Tag: opslagning

Udgivet i af — 2 kommentarer

Midlertidig opslagning

Midlertidig opslagning er en af de strikketeknikker, jeg bruger rigtig ofte. Det er en opslagning, som man fjerner igen senere, så man får frie masker frem. Jeg kan finde på at lave en midlertidig opslagning inde midt i en glatstrikket sweater, hvis jeg ikke ved endnu hvor lang den skal være. Eller hvis jeg ikke ved om jeg har nok garn. Den er også rigtig god at lave i stedet for en kant eller anden blivende opslagning når man strikker trøjer – både oppefra og nedefra. Man kan nemlig få kanterne til at ligge perfekt i forhold til resten af arbejdet, når man laver dem til sidst. Og hvis alle kanter på et arbejde er slået af med samme metode, så er de jo også helt ens. Ved at bruge midlertidige opslagninger kan man altså hæve sit strik et teknisk niveau.

Der findes flere metoder til midlertidig opslagning, men jeg vil her vise den, jeg synes er nemmest. I denne metode hækler man de midlertidige masker rundt om strikkepinden. Her nedenfor viser jeg både metoden for venstrehåndede (til venstre) og for højrehåndede (til højre). Jeg er selv venstrehåndet, og ved at det ikke nytter noget at se på højrehånds-billeder, som man så lige skal spejle i hovedet samtidig med at man skal lære noget nyt! Højrehåndsbillederne er lavet ved at spejle fotografierne.

Brug et andet garn end det der strikkes i – et glat bomuldsgarn er perfekt. Brug en hæklenål med ca. samme størrelse som strikkepinden. Lav en almindelig begyndelsesløkke til hækling:

Strikkepinden lægges nedenunder hæklenålen så enden der går til garnnøglet hænger ned over strikkepinden:

Garnet vikles nu op på bagsiden af strikkepinden og ind over hæklenålen:

Træk garnet igennem den løkke der allerede var på hæklenålen – du har nu 1 maske på din strikkepind:

Fortsæt på samme måde – for hver maske kommer garnet ned over strikkepindens forside, tilbage over dens underside, over hæklenålen, og træk igennem:

Når du har det ønskede maskeantal klippes garnet over. Arbejdet er nu ens for venstre- og højrehåndede fremefter. Den klippede ende er til højre på dette billede :

Bind det rigtige garn fast i højre side. Jeg binder en helt almindelig knude og strikker så de midlertidige masker:

Senere kommer man så tilbage og fjerner det hvide garn. Knuden bindes op, og man kan sætte maskerne på pinden en for en idet man trevler det hvide af. Her har jeg en kort ende af det lilla garn, men man kan også efterlade en længere ende i begyndelsen, så man har en lille længde garn til at strikke videre med, inden der sættes mere til.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Skoleopslagning

Skoleopslagning adskiller sig fra en krydsopslagning ved, at man slår masker op til højre for eksisterende masker eller for en startløkke. Jeg har lært denne opslagning at kende under navnet skoleopslagning, men den kan også kaldes strikkeopslagning. “Femina”, som er en husmor-håndbog udgivet i 1951, omtaler strikkeopslagningen som at “strikke de nye masker op”. Det er en fin betegnelse, for det er netop hvad man gør. Femina bruger opslagningen i konstruktionen af et knaphul, men strikkeopslagningen er også nyttig indenfor modulstrikning.

Jeg viser her strikkeopslagning til højre for et stykke der allerede er strikket. Man vender arbejdet som om man skulle til at strikke hen over:

Først strikkes en maske, helt som man plejer:

Venstre pind sættes ind i den strikkede maske bagfra. Man kan også tænke på denne bevægelse som at den strikkede maske sættes drejet tilbage på venstre pind:

Højre pind giver slip, og der er nu slået en maske op:

For at slå flere masker op gentager man, hver gang strikkes der ind i den maske der lige er slået op.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

2-farverib

2-farverib er et klassisk element i Fair Isle farvestrik. Helt basalt er 2-farverib (på engelsk corrugated ribbing) et stykke rib, hvor ret- og vrangmaskerne er strikket i hver deres farve ved at bruge farvestrikning (også kaldet jacquardstrik).

Jeg har ledt i mine forskellige bøger om Shetlandsstrik for at prøve at finde ud af, hvornår 2-farveribben dukker op. Ingen af mine bøger siger dog noget specifikt om lige dette. I Alice Starmores “Book of Fair Isle Knitting” er der et billede af de tidligste kendte farvestrikkede huer, fra omkring 1850. De er dækket af OXO-mønstre, men ingen af dem har 2-farverib.

På det strikke-berømte maleri af Prinsen af Wales (den senere Edvard VIII), malet af John Lander i 1925 har prinsens trøje tydelige kanter af 2-farverib. Den har også OXO-mønstre, så tydelige at man nærmest kan strikke efter dem! Den golfspillende prins skal efter sigende have startet en hel mode ved at vise sig og endda blive malet i dette antræk (før var strikketrøjer fattige arbejdere og fiskeres tøj!) Men mere om det en anden gang – her bruger vi ham bare til at sige, at 2-farveribben tilsyneladende dukker op mellem 1850 og 1925.

Prinsen af Wales, den senere Edvard VIII, i sporty antræk og med sin yndlingshund på armen, John St Helier Lander, Public domain, via Wikimedia Commons

2-farverib er et virkelig pynteligt element, men har desværre hvad vi kunne kalde fundamentale strukturelle problemer. Modsat en rigtig rib, som er strikket i en farve, så er 2-farveribben nemlig slet ikke elastisk. Det kan man komme rundt om ved at:

vælge det samme maskeantal for 2-farveribben som for resten af trøjen.

Det er altså modsat en kombination af almindelig rib og glatstrikning, for eksempel, hvor min tommelfingerregel er:

10% færre masker til rib end til resten af trøjen.

Men et andet, og lidt værre problem med 2-farverib er, at den er strammere end en almindelig opslagning. Hvis man bruger en almindelig opslagning (krydsopslagning), og så strikker 2-farverib, så kommer opslagningen til at stritte ud, og ribben kommer aldrig til at ligge ordentligt flad. Løsningen på dette problem er at bruge en anden opslagning, og her er en gammel norsk opslagning (på engelsk kendt som “old Norwegian” eller “twisted German”) en god løsning.

Selv så jeg første gang denne opslagning da jeg sammen med Gerda, en frivillig som er i 80’erne, lærte flere flokke piger at strikke på Tekstilmuseet. Vi slog maskerne op for dem, for det er jo for meget at kapere, når man først lige skal lære at strikke dem. Da jeg kiggede på Gerdas hænder, kunne jeg bare se, at hendes “almindelige” opslagning var en anden end min! Efterfølgende er jeg kommet frem til, at hendes “almindelige” opslagning er den gamle norske, så den har åbenbart været praktiseret som “almindelig” opslagning her i Midtjylland.

Den gamle norske opslagning kan sagtens bruges der hvor man ellers ville bruge en almindelig opslagning, men den er altså specielt god til begyndelsen på en 2-farverib.

Her viser jeg, hvordan man laver en gammel norsk opslagning:

Til sidst vender jeg de opslåede masker rundt. På den side, som vender væk fra en selv mens man er i gang med at slå op, er der en række bump, som ligner bump af vrangmasker. Før jeg går i gang med at strikke 2-farverib, så vender jeg siden med bumpene fremad, så den bliver retsiden. Og så kommer det til at se sådan her ud:

Her har jeg brugt den allermest enkle 2-farverib til den nederste kant på en vest i mit eget mønster, Folkvang. Den er begyndt med en gammel norsk opslagning i hvid, og man kan lige skimte bumpene.

Mønsteret til Folkvang vesten kommer senere. Vesten på billedet ovenover var min prototype, og var næsten færdig da den kom ud for et uheld. Kort fortalt var vesten i en strikkepose i min bil sammen med en helt fyldt termokande med te, som væltede. Vesten opsugede al teen, og pletten dækker ca. halvdelen af vesten og kan ikke komme af! Så lige nu strikker jeg nogle andre ting, for lige at få katastrofen på afstand… men jeg vender tilbage til den når jeg finder den mentale styrke.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Begyndelsen på klippemaskerne

Klippemasker (eller det, som på engelsk kaldes en steek) er efter min mening helt uundværlige til farvestrikning (også kaldet jacquardstrik eller Fair Isle). Med klippemasker kan man strikke en hel vest, trøje eller cardigan rundt, og så klippe op til sidst. Man slipper for at strikke frem og tilbage, og det er en kæmpe gevinst. Det er ikke spor let at strikke farvestrikning fra vrangen, faktisk er det nærmest den eneste strikketeknik jeg selv undgår, for jeg kan ikke få det til at blive pænt!

Nogle er bange for at klippe deres strik op. Jeg elsker det! Det er ikke spor farligt, for når man bare bruger den rigtige type garn er der ikke nogen risiko for, at maskerne skrider.

Med den rigtige type mener jeg et Shetlandsgarn eller Rauma Finull, eller Retrofuturas egen 2-trådede lammeuld: garntyper med lidt modhager, som danner en sammenhængende struktur. Vil man alligevel klippe op i en egentlig uegnet garntype, så kan man dog bare sy to sømme på langs igennem klippemaskerne med symaskine og klippe imellem sømmene – så holder de fast på de opklippede ender, og det skrider heller ingen steder.

Her viser jeg, hvordan man slår op til klippemasker men en 2-farvet løkkeopslagning. Billederne her har jeg taget mens jeg strikkede en Folkvang vest (mønster kommer senere) hvor jeg først har strikket kroppen nedefra. Her har jeg gemt nogle masker under armen, og er klar til at slå klippemaskerne op:

Først slår jeg en sort maske op – det er ikke så vigtigt hvilken farve man starter med, jeg valgte den sorte for at få løkken på bagsiden så kort som muligt:

Så tager jeg det hvide garn hen over det sorte og slår en hvid maske op:

Tager igen det sorte garn hen over det hvide og slår en sort maske op:

Det hvide hen over det sorte og slår en hvid maske op:

Og så videre! Garnerne snos altså for hver maske, der slås op, og det stabiliserer den nederste kant. Her har jeg slået 8 klippemasker op, det er det antal jeg plejer at bruge:

Jeg plejer at sætte et par markører rundt om klippemaskerne. Ellers kan man godt blive forvirret over de mange farveskift senere, især hvis man skal lave indtagninger på hver side af klippemaskerne når man strikker videre:

Astrids butik er webshoppen, hvor jeg fører alle varer, der knytter sig til projektet Retrofutura. Desuden finder man alt hvad der hører til projektet Midgaards Have – plantefarver, garn til farvning, frø. Og derudover et voksende sortiment af andet lækkert garn og strik